Sådan lykkes økologisk grøn vedligeholdelse

I en tid med stigende intensiv landbrug og den deraf følgende artudryddelse, er extensivt udnyttede arealer som frugtplantager, skråninger, grøfter, vejkanter, tørre græsarealer eller vejsidebeplantning vigtige levesteder og tilflugtssteder for et stort antal dyre- og plantearter. For at passe på disse arealer på en økologisk korrekt måde, er der en række ting, der skal tages i betragtning.

Ikke at slå græs er heller ikke en løsning

Naturbeskyttelse står over for et dilemma, når det kommer til græsslåning. Extensiv slåning er nødvendig for at holde arealerne åbne og sikre en mangfoldig flora og dermed et vigtigt levested for en rig fauna. Men samtidig bliver dyr og insekter såret og pludselig berøvet deres levested. Hvad gør man, når hverken slåning eller manglende slåning er det rigtige? Hos AS-Motor kender man dette dilemma godt. Græsslåmaskineproducenten tilbyder nemlig de rette maskiner til netop disse krævende anvendelsesområder, der er præget af skråninger, buske, højt græs og ufremkommeligt terræn. Eksperterne fra AS-Motor anbefaler derfor, at slåning af extensive arealer bør tilpasses økologiske sammenhænge og naturbeskyttelsesmål. Altid med det formål at bevare og i bedste fald øge artsdiversiteten.

Vedligeholdelsesfrekvens og vedligeholdelsesperiode er afgørende ved slåning

Først og fremmest har vedligeholdelsesfrekvensen og -perioden en afgørende indflydelse på, hvilke dyre- og plantearter der etablerer sig permanent på et areal. Desværre findes der ingen ideal vedligeholdelsesperiode, der passer til alle arter på én gang. Derfor skal enhver vedligeholdelsesplanlægning tage hensyn til, hvilke arter der skal beskyttes og fremmes. For at minimere indgrebets påvirkning af flora og fauna skal der foretages så lidt indgreb i arealet som muligt, men så meget som nødvendigt. Ingen vedligeholdelsesforanstaltninger er heller ikke en mulighed, da dette ville medføre, at nogle vigtige planter mister deres levested. For at undgå tilgroning med krat, er mindst én eller to slåninger nødvendige på centraleuropæiske enge. Undtagelsen her er nogle få næringsstoffattige enge, hvor det er tilstrækkeligt at slå hver anden eller tredje år. For at udpinte et næringsstofrigt areal er to til tre slåninger og fjernelse af græsset nødvendige i starten.

Når det kommer til vedligeholdelsesperioden, er det vigtigt at lægge mere vægt på målet om, hvilke arter der skal fremmes. Følgende punkter bør tages i betragtning:

• Den første slåning skal være afsluttet inden vækstsæsonens start, dvs. senest midt i marts, for ikke at forstyrre jordrugende fugle.
• Blomsterrige arealer bør først slås, når det meste af planterne, men mindst 50 procent, er visnet, og frøene allerede er spredt.
• Hvis der er mange insekter, bør slåningen foretages tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når nektarsøgende insekter endnu ikke er til stede eller allerede er trukket sig tilbage. Insekter er også mindre aktive på køligere eller blæsende dage og når himlen er overskyet.
• For at beskytte fugle og vildt bør den første slåning udsættes til midt i juli, hvis det er muligt.
• Den bedste måde at beskytte vildtet på er at jage dem væk fra arealerne aften forinden ved at køre over arealerne og placere lugtmærker.
• Udsat slåning hen mod sommeren er positivt for planter, insekter og edderkopper.
• En meget sen slåning om efteråret er perfekt for fugle, pattedyr, padder og krybdyr. Det skal dog bemærkes, at en meget sen slåning kan have en negativ effekt på plantens artsdiversitet.
• Slåning uden for vækstsæsonen anbefales ikke, da græsset ikke bliver fjernet, og dyrene bliver forstyrret i deres vinterhi.

Slåning i den rigtige retning

Slåretningen er afgørende for at beskytte dyr og insekter under slåning. Eksperterne fra AS-Motor anbefaler at slå fra midten af arealet og ud mod kanterne (figur 1). Dyrene på arealet skubbes dermed ud mod kanten og kan flygte i beskyttelse af vegetation. Det samme gælder for slåning i striber (se figur 2). For at beskytte dyr på jorden eller faldende insekter skal en skærehøjde på mindst otte centimeter altid opretholdes.

Slå ikke alt på én gang

For at undgå at ødelægge værdifulde levesteder og tilflugtssteder skal storstilet og samtidig slåning undgås. I stedet bør uslåede arealer bevares som undvigelses- og flugtområder for dyrene. Derudover kan underpopulationer af floraen fortsætte med at udvikle sig uforstyrret og derefter genbefolke de slåede arealer. Disse såkaldte gamle græsstriber bør ideelt set måle 10 x 50 meter og bør først slås det følgende år. Afhængigt af muligheden og beskyttelsesmålet bør ti til tyve procent af arealet efterlades uslået. Princippet om at flytte og rotere brakstriber anbefales, når arealer slås sektion for sektion (figur 3). Hvis hele arealet derimod skal eller må slås inden for to uger, anbefales såkaldt stribe- eller mosaikslåning (figur 4).

Samlet set er ovenstående anbefalinger relativt nemme at implementere for økologisk orienteret landskabspleje og bør ideelt set blive standarden. Selvom der ikke findes en beskyttende vedligeholdelse, der passer til alle dyr, er der mange små forbedringer, der kan foretages, hvis de anførte principper overholdes, og disse forbedringer kan forbedre overlevelsen af populationer betydeligt.